Headhunting til den tekniske branche

Hardwarekonstruktør/designer - Maskinbygning - Sjælland

Job id:

KD / 800

Arbejdssted:

Sjælland

Firma:

Poul Johansen Maskiner

Vi fortsætter udviklingen og søger en dygtig hardwarekonstruktør til udvikling/design af kundespecificerede specialmaskiner til industrien. Så hvis du brænder for at arbejde på "førsteholdet", kunne denne stilling måske være noget for dig?

Stillingen:

Du bliver en aktiv del af vores automationsgruppe, hvor du kommer til at samarbejde tæt med både mekanisk design, softwareudviklere samt virksomhedens øvrige medarbejdere, herunder vores montageafdeling.

Vi er i dag 30 medarbejdere i vores automations- og designgruppe, hvoraf pt. 3 arbejder med hardwaredesign.

Ansvar og opgaver:

  • Konstruktion og dimensionering af automationshardware for hele styringer/maskiner
  • Detailkonstruktion, herunder layout, ledningsføringer, el-diagrammer samt specifikation af hardware
  • Opbygning af nødstop- og sikkerhedskredse
  • Validering af løsningerne i forhold til opstillede krav
  • Udarbejdelse af styklister
  • Medvirke til at identificere og implementere løbende forbedringer i eksisterende styringer, systemer og processer

Faglige kvalifikationer:

Vi forventer, at du har stor interesse og relevant baggrund indenfor hardwaresiden af automatikområdet, gerne med en kombination af praktisk erfaring og teoretisk uddannelse, evt. som automationsteknolog, stærkstrømstekniker, svagstrømstekniker, installatør eller anden relevant el- eller automationsuddannelse.

Du har erfaring med design og specifikation af styretavler og el-udstyr på maskiner, og du har et godt og bredt kendskab til generelle el- og automationsprodukter til maskinkonstruktion, herunder servoteknik, frekvensomformere og sensorteknik.

Du er vant til at arbejde med udgangspunkt i de regler og standarder, der er gældende for styretavler, elektrisk udstyr på maskiner og nødstop/sikkerhedskredse.

Du kan kommunikere ubesværet på dansk og kan begå dig på engelsk i både skrift og tale, og du bruger almene IT-værktøjer og MS office pakken, som en naturlig del af din hverdag. Endvidere må du meget gerne have kendskab til PC-Schematic eller lign.

Personlige kvalifikationer:

Du motiveres af at arbejde med kompleks automation og er sandsynligvis allerede i dag en dygtig og anerkendt hardwarekonstruktør, der er vant til at arbejde med opbygning af maskinautomation.

Du evner at bevare overblikket, når systemerne bliver komplekse, du er helhedsorienteret, ihærdig, grundig og vedholdende som person, og det er naturligt for dig at færdiggøre arbejdet samt have kontrol over hele processen, lige fra den første idé til sluttest og dokumentation.

Du har gode kommunikations- og samarbejdsevner samt en serviceminded indstilling. Ord som struktureret, initiativrig, engagement og kvalitetsbevidst kendetegner dig og den måde, du arbejder på.

Det er vigtigt, at du er udadvendt og også har en kommerciel forståelse, samt at du er den ”proaktive” type, der formår at vedligeholde og udbygge langvarige værdiskabende relationer, både til kunder, leverandører og kolleger.

Der tilbydes:

Der tilbydes et spændende, udviklende og varieret job i en virksomhed, hvor omgangstonen er fri, og hvor en stor selvstændighed og positiv samarbejdsvilje giver meget frie rammer i jobbet. Du vil få supplerende uddannelse efter behov, således at opgaverne kan løses på et højt fagligt niveau.

Virksomheden fokuserer på medarbejdernes trivsel og giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling. Virksomheden lægger vægt på at løse opgaverne effektivt og til kundernes fulde tilfredshed, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø.

Virksomheden:

Poul Johansen Maskiner A/S er en 100% danskejet virksomhed, der fremstiller kundespecificeret montage- og produktionsudstyr til industrien. Firmaet beskæftiger p.t. ca. 92 medarbejdere. Læs mere udførligt om virksomheden på www.pjm.dk

Ansøgning:

Hvis du er interesseret i ovenstående, så send en e-mail med din ansøgning og CV, som vedhæftede filer på mail kd@profilsearch.dk

Ønsker du yderligere information om virksomheden og om stillingen, er du velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier på tlf. 20 21 89 09

QR code