PA / Administrativ koordinator - Vej-teknologi - Sjælland


Er du god til at skabe overblik, holde styr på mange bolde på én gang og trives du med ansvar tæt på beslutningerne? Kan du lide at være den, der får hverdagen til at hænge sammen – både for ledelsen og resten af organisationen? Så er du måske vores nye PA og administrative omdrejningspunkt hos Measure.

Measure er en dansk, ingeniørdrevet virksomhed, grundlagt af Kåre Sloth Jensen og Lasse Høi. Sammen har de mere end 35 års erfaring med design og produktion af måleudstyr til vejindustrien.
Vi arbejder målrettet på at levere de bedst mulige løsninger til vores kunder, og med vores deflektometer har vi udviklet en patenteret løsning baseret på applikationsoptimeret laserteknologi.

Stillingen:

I rollen som PA / administrativ koordinator vil du få en central position i den daglige drift i tæt samarbejde med CEO’en og det tekniske team. Dine opgaver spænder bredt og kræver, at du kan bevare overblikket, arbejde struktureret samt trives i en hverdag med både administrative og koordinerende opgaver:

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Håndtering af virksomhedens daglige administrative opgaver
  • Planlægning og koordinering af møder, arrangementer/kundeevents og messer
  • Kalenderstyring og planlægning af direktørens aktiviteter
  • Skabe og fastholde overblik, struktur og systematik, samt optimering af interne arbejdsgange
  • Betaling af regninger, fakturering til kunder, samt lettere bogføring
  • Lettere indkøb og koordinering med leverandører
  • Lettere marketingopgaver samt bidrag til udvikling og opdatering af virksomhedens hjemmeside

Om dig:

Du har sandsynligvis erfaring fra en lignende rolle som PA, administrativ medarbejder eller koordinator. Det vigtigste er dog, at du kan lide ansvar, arbejder selvstændigt og trives med at være en central del af en mindre organisation.

Vi forestiller os, at du:

  • Er struktureret, proaktiv og har let ved at skabe overblik – også når der er travlt
  • Arbejder selvstændigt og tager naturligt ejerskab for dine opgaver
  • Kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • Er udadvendt, imødekommende og god til samarbejde
  • Har stærke administrative kompetencer og sans for detaljer
  • Er en teamplayer, der sætter pris på struktur, men også kan eksekvere
  • Har gode engelsk kundskaber i skrift og tale, samt gode IT-kundskaber.

Der tilbydes:

Du bliver en del af en virksomhed med korte beslutningsveje, flad struktur og en uformel omgangstone. Her er der plads til initiativ, og du får mulighed for at præge din rolle og hverdag.

Det kan du blandt andet se frem til:

  • En fuldtidsstilling i en virksomhed i udvikling
  • En alsidig hverdag med stor selvstændighed
  • Tæt samarbejde med ledelsen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med højt engagement
  • Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
  • Løn og ansættelsesvilkår efter kvalifikationer

Om measure:

measure er en dansk, ingeniørdrevet virksomhed med base i Roskilde, som udvikler og leverer avancerede målesystemer til vurdering af vejes strukturelle tilstand. Virksomhedens kerneprodukt er MEASURE Deflectometer – verdens første selvstændige, køretøjsuafhængige deflektometer, der anvender avanceret Doppler-laserteknologi til præcise og kontinuerte målinger af vejers bæreevne ved normal kørehastighed.

Ansøgning og kontakt:

Det er nemt – send en e-mail til kd@profilsearch.dk med dit CV og et par ord om dig selv, din motivation og hvad du kan bidrage med.
Hvis der er et match, kan du senere i processen blive bedt om at udarbejde en motiveret ansøgning.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på telefon 20 21 89 09 for yderligere information om virksomheden eller stillingen.

QR code