Headhunting til den tekniske branche

PTA / Produktdokumentation - Life Science - Sjælland

Job id:

KD / 1005

Arbejdssted:

Sjælland

Firma:

SCANBUR A/S

SCANBUR søger en dygtig og struktureret PTA Medarbejder der har styr på dokumentationen, så vil du arbejde med tekniske produkter af højeste kvalitet inden for Life Scienes, så har du chancen nu.


Hos Scanbur producerer vi ventilationsenheder til befugtning, laminar flow udstyr til sterile områder, luftbrusere og ventilerede kabinetter.

Vi søger en PTA medarbejder til at sikre at vi får optimeret og struktureret hele vores produkt- og produktionsdokumentation. Endvidere har vi behov for at vores nye medarbejder får struktureret vores processer, samt sikre at vi opfylder krævede standarder herunder udførelse af tests og testdokumentation.

Du får en hverdag præget af afvekslende opgaver og en bred berøringsflade, idet du kommer til at arbejde tæt sammen med produktionen, kvalitetsafdelingen og vores udviklingsafdeling.

Stillingen:

  • Udarbejdelse og vedligehold af produktionstegninger i SolidWorks.
  • Udarbejdelse af produktdokumentation herunder samleinstruktioner, testprotokoller, og testrapporter.
  • Oprettelse af og tilpasning af styklister.
  • Oprettelse af og vedligehold af varenumre og stamdata.
  • Sikre konstant forbedring af kvalitet gennem bl.a. kvalitetsbeskrivelser og -procedurer.
  • Frembringe og igangsætte optimerings- og løsningsforslag, som kan øge virksomhedens konkurrenceevne.
  • Produktionsmodning af nye produkter i samarbejde med udviklingsafdelingen.
  • Teknisk support til produktionen.

Ansvarsområder:

  • Indsamling af oplysninger fra eksperter for at skrive og opdatere teknisk produkt- og produktionsdokumentation i høj kvalitet.
  • Oprettelse og vedligeholdelse af dokumentationsskabeloner, der overholder organisationens og juridiske standarder i Danmark og udlandet.
  • Samarbejde med udvikling og kvalitetsafdelingen for at sikre, at produkter opfylder de krævede standarder og specifikationer.
  • Implementere og opretholde procedurer for kvalitetskontrol i produktionsprocessen.
  • Kvalitetssikre værktøjer, produkter og processer.
  • Sikre via en struktureret og analytisk tilgang at driftsmæssige optimeringer identificeres, prioriteres og gennemføres.
  • Kostoptimering på frigivne produkter.

Kvalifikationer:

  • Uddannelse som produktionsteknikker, ingeniør eller lignende teknisk uddannelse.
  • Minimum 5 års erfaring i en lignende rolle inden for produktion eller teknisk support.
  • Erfaring med ISO 9001 og maskindirektivet.
  • Stærke analytiske og problemløsende færdigheder.
  • Fremragende kommunikations- og samarbejdsevner.
  • Evne til at arbejde godt under pres og i et hurtigt skiftende miljø.
  • Du taler og skriver på dansk samt engelsk og er en dygtig bruger af MS-Office.

SCANBUR tilbyder:

En spændende stilling i et internationalt miljø med en etableret kundeportefølje og gode kollegaer. Vi har et meget højt fokus på kundetilfredshed i alle vores arbejdsprocesser for netop at kunne vedligeholde vores langvarige kunderelationer.

Vi tilbyder en meget selvstændig stilling og giver meget stor frihed i dit daglige arbejde.

SCANBUR har en attraktiv højkvalitets produktportefølje af egne produkter samt fra eksterne leverandører. Vi er en sund og solid virksomhed i konstant vækst. Du vil gennemgå en omfattende træning samt løbende uddannelse. Jobbet er en fuldtidsstilling med en konkurrencedygtig løn, pension, sundhedsforsikring. Desuden stilles følgende til rådighed: PC samt mobiltelefon.

Læs mere om os: https://www.scanbur.dk/

Ansøgning:

Det er nemt, send en e-mail til kd@profilsearch.dk med dit CV og et par ord om, hvem du er, hvorfor du er interesseret, og hvad du kan bidrage med.

Hvis der er et match, kan du senere i processen blive bedt om at lave en motiveret ansøgning.

Du er meget velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09, såfremt du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om virksomheden eller stillingen.

QR code