Headhunting til den tekniske branche

Servicechef - Sikkerhedsteknologi - Storkøbenhavn

Job id:

KD / 987

Arbejdssted:

Storkøbenhavn

Firma:

Securitas Technology


Vil du arbejede med serviceledelse og har du et højt ambitionsniveau og samtidig vil være en nøglemedarbejder i en virksomhed med et stærkt brand, højt til loftet og power til at skabe vækst? Så har vi jobbet til dig.

Stillingen:

Virksomheden søger nu en dygtig, synlig, engageret og ikke mindst forretningsorienteret servicechef, som ønsker at stå i spidsen for serviceafdelingen i Glostrup, samt den overordnede ledelse af ca. 17 dedikerede medarbejdere, heraf 2 servicekoordinatorer og 15 teknikere, som er fordelt over hele landet.

Der er tale om en meget alsidig stilling, idet den både indeholder personaleledelse, support til serviceteknikere, serviceplanlægning, kundepleje, budget- og økonomiansvar samt den helt overordnede videreudvikling af serviceområdet som et forretningskoncept.

Du refererer til vores driftdirektør og får en central rolle, hvor du får maksimal indflydelse på virksomhedens fremtidige strategi og udvikling indenfor serviceområdet.

Dine hovedopgaver bliver følgende:

  • Ledelse af serviceorganisationen herunder sparring, coaching, motivation, udvikling af medarbejdere og hele teamsamarbejdet. Derudover ansvarlig for samarbejdet med virksomhedens øvrige organisation.
  • Udvikling og optimering af forretningsområdet indenfor service, forebyggende vedligehold, salg af reservedele, fejlfinding samt installation og opstart af nye anlæg.
  • Lokalisere, analysere og prioritere mulige effektiviseringer ift. arbejdsgange og rutiner.
  • Bundlinjeansvarlig for serviceafdelingen, herunder ansvarlig for fakturagrundlag samt målstyring og budgetopfølgning.
  • Servicere kunder i tæt samarbejde med kollegerne i salgsafdelingen.

Dine kvalifikationer:

Vi forestiller os, at du kommer med en praktisk baggrund indenfor sikringsbranchen eller tekniske bygningsinstallationer, gerne erfaring med serviceledelse i en abonnementsforretning, evt. fra en relateret branche.

Du har gode tekniske kundskaber gerne suppleret med en relevant teknisk overbygning eller anden brancherelevant uddannelse. Uanset hvilken baggrund du kommer med, er det vigtigt, at du:

  • Har solid ledererfaring fra en serviceafdeling, hvor du har skabt synlige resultater med en mærkbar effekt.
  • Har solid teknisk forståelse, herunder viden om sikringsbranchen, evt. kendskab til el- og sikringskomponenter og systemer og evner at kombinere denne viden med godt købmandsskab.
  • Er erfaren bruger af ERP-systemer og har forståelsen for, hvorledes det kan understøtte forretningen, samt er daglig bruger af Microsoft officepakken (Word og Excel).
  • Har erfaring med sikkerheds- og arbejdsmiljø.
  • Behersker engelsk i både skrift og tale.

Da der er tale om en stilling med et meget bredt og forskelligt kontaktnetværk internt i virksomheden såvel som eksternt, vil dine menneskelige egenskaber og samarbejdsevner være afgørende for din succes i stillingen, og derfor skal du have særdeles gode kommunikative kompetencer, samtidig med at du er tillidsvækkende og god til at skabe relationer og tilfredse kunder.

Du er forretningsorienteret, positiv og innovativ i din tilgang til opgaverne, samtidig med at du arbejder struktureret og selvstændigt. Det er naturligt for dig at være rollemodel for dine kolleger, idet du er handlekraftig, har overblik og kan prioritere rigtigt – også i pressede situationer.

Der tilbydes:

En spændende og udfordrende stilling i en solid og fremadrettet virksomhed, der har fokus på medarbejdernes trivsel og samtidig giver gode muligheder for personlig og faglig udvikling.

Der lægges vægt på at løse opgaverne effektivt og i samarbejde med dygtige kolleger, samtidig med at arbejdet udføres i et rart og uformelt miljø, hvor omgangstonen er fri, og hvor en stor selvstændighed og positiv samarbejdsvilje giver meget frie rammer i jobbet. Der lægges i øvrigt vægt på værdierne: frihed under ansvar, respekt for hinanden og hinandens arbejde samt fokusering og enkelhed, og du vil få supplerende uddannelse efter behov, således at opgaverne altid kan løses på et højt fagligt niveau.

Virksomheden:

Securitas Technology er en verdensledende og global leverandør af sikringsløsninger og sikkerhedstjenester. Vi er stolte af at være en betroet rådgiver og integrator, der hjælper virksomheder og organisationer over hele verden med at implementere smarte, innovative og problemfri sikkerhedsløsninger. Vi styres hver dag af vores formål om at skabe sikrere, sundere og mere effektive miljøer for alle.

Securitas Technology, en del af Securitas, er skabt igennem den stærke fusion mellem STANLEY Security og Securitas Electronic Security. Som en global leder og leverandør af sikkerheds-, sundheds- og tryghedsteknologier har vi over 80 års erfaring med at beskytte mennesker, virksomheder og værdier. Vores rige historie med at lede og transformere sikkerhedsbranchen har altid sat vores kunder i centrum for alt, hvad vi gør.

Vores team har opbygget sit omdømme ved at kombinere avanceret teknologi, dyb ekspertise og kundecentrerede processer. Vi hjælper virksomheder med at transformere sig ved hjælp af sikkerhed.

Læs mere om os på: https://www.securitastechnology.com/da/

Ansøgning:

Det er nemt, send en e-mail til kd@profilsearch.dk med dit CV og et par ord om, hvem du er, hvorfor du er interesseret, og hvad du kan bidrage med.

Hvis der er et match, kan du senere i processen blive bedt om at lave en motiveret ansøgning.

Du er meget velkommen til at kontakte personalekonsulent Kim Devantier fra Profil Search på tlf. 20 21 89 09, såfremt du har spørgsmål eller ønsker yderligere information om virksomheden eller stillingen.

QR code